
Elegant med uendelige muligheder
Vi lægger stor vægt på kvaliteten. Det betyder, at vi til vores vinduer og døre i fyrretræ bruger kernetræ, som er det inderste og ældste af stammerne. Kernetræ er tætåret og dermed mere holdbart end de ydre dele af stammerne. Kernetræ er imidlertid ikke bare kernetræ. Derfor bruger Thema træ fra 100-120 år gamle træer, hvor kernen på grund af den høje alder kan være op til en halv meter tyk og af høj kvalitet.
Her på siden kan du se vort sortiment, der spænder fra enkle vinduer og døre over ”sladredøre” til døre med glaspartier, sprosser og profilering.






