
Service
Hos THEMA lægger vi vægt på en nem og enkel kontakt. Vores serviceafdeling er klar til at hjælpe både ved spørgsmål til leverancer og ved service i almindelighed. Du kan kontakte os via themaservice@thema.dk eller på 76906000.
THEMA er medlem af brancheforeningen Vinduesindustrien og opretholder herigennem certificeringen af DVC / DVV.
Hav ordrenummeret klar
Når du kontakter THEMA, spørger vi efter dit ordrenummer. Det gør det muligt for os at styre en sag og holde netop din henvendelse adskilt fra andre. Du finder ordrenummeret på følgesedlen fra vores leverance til dig. Ordrenummeret kan også stå indgraveret i varmkanten i glasset f.eks. 016277 (den kant som er imellem glasset).
Reklamationer
Selv om THEMA har et effektivt system til kvalitetssikring, kan en vare være fejlbehæftet. Der kan også ske skader under transport og montering. Kontakter du os for at reklamere over en leverance, vil vores medarbejder stille dig en række spørgsmål – fx om
- Hvornår du har opdaget skaden: Ved aflæsning, før isætning eller efter montage af elementerne.
- Hvor er elementet skadet – på glas, træ, aluminium, beslag, maling m.v.
Kontroller inden du kvitterer
Det er vigtigt at du husker at kvittere for varerne, når de leveres. Inden du kvitterer for en leverance, er det vigtigt at tjekke elementerne for synlige fejl og mangler. Hvis der ikke er indsigelser umiddelbart i forbindelse ved leveringen, fortabes muligheden for at der ikke senere kan reklameres over manglende enheder og transportskader, m.v.
Korrekt montage
Det er vigtigt at følge vejledningerne for montage af elementerne. Ofte opstår fejl og mangler, hvis det ikke er professionelle håndværkere, der monterer.
Garanti
Thema er medlem af Vinduesindustrien og tilsluttet DVC / DVV Dansk Vindues Certificering. Hvis en reklamation resulterer i, at en fejl skyldes Thema, erstatter vi efter vinduesindustriens garantibestemmelser.
Servicebesøg
Hvis du ønsker det, kan du få besøg af en servicemontør, der besigtiger elementerne. Montøren vil så afgøre, om reklamationen er berettiget eller ikke berettiget.
Berettiget reklamation
Kan skaden udbedres på stedet, gør montøren det under besøget.
Når montøren har udbedret skaden, vil du blive bedt om at kvittere for, at den nødvendige service er udført.
Hvis en skade ikke kan udbedres på stedet, vil vores montør danne sig et overblik over, hvad der skal gøres. Inden for en uge vil Thema sende dig en mail, der informerer om, hvad der er sat i gang, og hvornår vi kommer tilbage til dig og udfører den nødvendige service.
Uberettiget reklamation
Hvis det viser sig, at en reklamation ikke er berettiget, og en skade for eksempel er sket under fejlagtig montage, fakturerer Thema dig for forbruget af materialer, timer og kørsel. Hvis det er muligt, vil montøren hjælpe dig med et reparationssæt, så du kan udbedre skaden.
Ønsker du, at montøren udbedrer skaden, sker det efter regning.
Her er nogle eksempler på, hvad THEMA forstår ved en uberettiget reklamation:
- Buler i aluminiummet eller farver / skygger på trædelen, som kan stamme fra, at elementet er løftet i rem eller snor.
- Smadret glas og andre glasuregelmæssigheder, som ikke kan anderkendes som fejl iht. Glasindustriens standarder.
- Løst medleveret glas, der ikke er sat i efter Glasindustriens monteringsvejledning. Dette kan føre til revnede ruder, utætte elementer og vinduer.
- Håndteringsskade som små buler, ridser, der typisk fremkommer under montage, fordi elementerne er store og tunge og derfor uhåndterbare for håndværkeren.
- Transportskader. Denne type skade skal der reklameres over ved modtagelse af elementerne.
- Friktionsbremsen på terrassedøre er ikke designet til at blive åbnet, uden at håndtaget er oppe, eller beregnet til at tage kraftige vindstød. Det anbefales derfor ikke at montere friktionsbremse, hvor den skal fungere som stop, hvor legende børn ofte færdes, eller det blæser meget.
- Friktionsbremsen i et topstyret, sidehængt eller sidesving vindue kan ikke fastholde rammen ved større vindbelastning og eller andre større belastninger, mens vinduet er åbent. Det kan føre til, at vinduet binder og går trægt.
- Ved kombination af hård blæst / storm / orkan og regn, kan elementer opleves at være utætte.
- Ved nogle konstruktioner kan friktionslyde (knirken) fremkomme ved termiske eller store vind påvirkninger.
- Ved et topvendt beslag kan rammen åbnes til en vilkårlig vinkel, men ved større belastninger som f.eks. vindbelastning, kan der ske vrid, som kan føre til, at vinduet binder og går trægt.
- Opbevaringsfejl, hvor elementerne ikke er blevet opbevaret iht. Forskrifterne i Håndværker- og brugervejledning.
- Fugning af drænhuller i bundkarmen eller elementer som vender forkert, således at drænhullerne ikke er i bunden.
- Anvendes der ved isætning et opskummende materiale til isolering, skal karmen afstives, indtil skumprocessen er helt afsluttet, eller det skal på anden måde sikres, at karmdelens rethed bevares.
- Mærkater og korkbrikker på ruder bør fjernes indenfor en kortere periode (1-2 uger) efter modtagelsen for at undgå mærker på glasset. Hvis ikke det sker, er konsekvensen at der kan sidde ”omrids af mærket” på ruden i lang tid. Dette kan forsøges let fjernet med keramikrens, som du bruger til din glaskeramiske kogeplade.
- Påvirkninger i byggeperioden (kalk- eller syrepåvirkninger, gnister fra vinkelsliber og lign.)
- Fejl på låsekassen. Man skal omgående efter montage af døren påsætte greb, langskilt eller rosetter, da der ellers ikke er garanti på dørlåsen.
- Dørpumpe kan ved fejlagtig montage skabe et vrid i døren, som gør, at døren trækkes skæv og f.eks. ikke lukker tæt.
- Der bør ved aflevering foretages justering og smøring af alle bevægelige dele ved hængsler og lukke- og låsebeslag. Specielt er det vigtigt, at bevægelige nitteforbindelser ved f.eks. vendebeslag renholdes og smøres.
Standarder
Forventet udfald af industrielt overfladebehandlede træelementer.pdf 
Termoruders visuelle kvalitet.pdf 
Monteringsanvisning april 2011.pdf 
Dokumenter
Anmeldelse af Reklamation – Termoruder.pdf 


